Når man skal lave cappuccino blander man to dele mælk med en del kaffe.
Kaffen doseres i filterholderen og presses jævnt og lige med en tamper.
Ved hjælp af espressomaskinen brygger man nu espressoen over i en kop.
Mælken varmer man op ved at udsætte den for damp. Man kan også varme mælken op uden at bruge damp, men det giver ikke det samme gode resultat.
De fleste espressomaskiner er udstyret med et damprør, en såkaldt ”steamer” til at skumme mælken med.
Det er vigtigt for at opnå et godt resultat, at visse grundprincipper med hensyn til mælken overholdes:
- Ved hjælp af steameren, puster man dampen ud at damprøret før og efter brug.
- Temperaturen skal være ca. 62 grader. Mælken må aldrig koges.
- Man skal altid anvende frisk mælk – gerne sødmælk 3,5 %. Hvis mælken har en lavere fedtprocent, bliver mælken nemlig hurtigt for luftig.
- Ved steaming af mælken skal man først finde mælkens brydningspunkt. Derefter fører man damrøret op til lige under mælkens overflade. Så holder man kanden og røret stille og lader ved hjælp af damptrykket mælken cirkulere i kanden, mens der lyder en fin “spindelyd”. Hvis denne del af processen afgiver en hyletone, gør man det forkert. Det kræver lige lidt øvelse at få det helt rigtigt, så man op den spindelyd, som fortæller, at man rammer mælken rigtigt med dampen.
Steaming af mælken kræver megen øvelse og volder for de fleste mange kvaler i begyndelsen. Resultatet skal være en flot ensartet mælk uden store bobler. Steamingen må kun efterlade små, fine bobler i mælkens overflade. - Afslut hele processen med tilberedelsen af mælken med at blæse damp ud af røret og tør dette af med en våd, ren klud, så det holdes rent og hygiejnisk. Hvis man har gjort det rigtigt, har den varme damp bevirket, at den kolde mælk har fået en flot cremet konsistens.
Den cremede mælk hældes nu over espressoen i rolige bevægelser, mens kanden bevæges, så der evt. dannes et fint mønster ovenpå.
Resultatet er en lækker og velsmagende kop cappuccino med et flot, cremet skum på toppen.
Rigtig god fornøjelse – og velbekomme!